Cykelture

Et cykel paradis

Området omkring Faaborg Camping er skabt til cykle oplevelser– uanset om I er familie eller sports udøvere.

Her er de lange og flade træk langs kyster, nor og fjorde og de bakkede og mere kuperede stræk lidt længere væk fra kysten i den smukke natur, hvor der som oftest er hav kig fra bakketoppene.

Søger I udfordringer har vi Bjergvejen og de gode bakker omkring Håstrup – og som vores gæster plejer at sige, så er der altid en belønning for en bakkestigning: en smuk og overvældende udsigt, og så går det jo nedad igen.

Et af kendetegnene for Sydfyn er de mange levende hegn bl.a. de smukke violette syrenhegn der i maj – juni, de giver et unikt farvespil med de gule rapsmarker og de utallige frugttræer i blomst.

Vi hjælper gerne

Vil I ud på en detaljeret rute i området eller søger I bestemte seværdigheder på cykel, så hjælper vi gerne med at planlægge en cykelrute, hvor I kommer ud på de mindre trafikerede vej og oplever den smukkeste natur på tæt hold.

Cykeludlejning / Rent a bike: 

Har vi ikke den rigtige cykel, kan Faaborg Cykeludlejning hjælpe Kontakt Bjarne på
Tlf. 25 13 06 60 eller mail bjarne@faaborgcykeludlejning.dk

Cykeltur til øerne ud for Faaborg, Lyø og Avernakø eller Ærø

Det sydfynske Øhav er som skabt til cykelture. Du ved aldrig hvad der venter dig rundt om det næste hjørne.