Geocaching

Geocaching er skattejagt med satellithjælp. Gå på jagt efter små ”skatte” gemt i naturen – kaldet ”geocaches”.

Det eneste du skal gøre er at overføre geocachens koodinater til din GPS – og tage ud for at finde cachen.

Geocaching er alle tiders måde at udforske dine omgivelser på og opdage steder, du måske aldrig ellers ville have besøgt.

I hele det Sydfynske Ø-hav ligger der masser af skatte, og holder du dig til Svanninge Bakker/Bjerge kan du også finde en masse skatte her.

Jagten efter skatten er ofte den største del af fornøjelsen. Din GPS kan hjælpe dig til at komme tæt på cachen, men at finde den er op til dig selv – og geocaches kan være særdeles snedigt gemt! Når du finder en cache, så skriv dig ind i logbogen. Hvis du tager noget fra cachen, så efterlad samtidig noget af samme størrelse eller værdi, så der også er noget at finde for næste geocacher, der finder skatten. Og husk altid at gemme cachen præcis som du fandt den.

Opret dig på  Det er gratis og læs mere om hvordan du gør HER